Artikel 13 – Samarbejde på nationalt plan

Artikel 13 kræver, at de nationale NIS2-organer samarbejder med hinanden. Kompetente myndigheder, centrale kontaktpunkter og CSIRT'er i samme land skal koordinere deres indsats.

CSIRT'erne modtager indberetninger om væsentlige hændelser fra virksomheder. De videresender disse oplysninger til det centrale kontaktpunkt.

Myndighederne samarbejder også med andre nationale organer. Det gælder politiet, Datatilsynet og sektortilsyn inden for luftfart, finans og telekommunikation.

Målet er, at en enkelt hændelse ikke fører til dobbeltrapportering. De ansvarlige myndigheder koordinerer, så virksomheder kun skal forholde sig til ét spor.

Eksempler

Et energiselskab rammes af et ransomware-angreb. CSIRT'en modtager indberetningen og underretter straks det centrale kontaktpunkt. Kontaktpunktet koordinerer med politiet og relevante sektormyndigheder, så indsatsen ikke overlapper.

Relevante præambler: Betragtning 38

Ofte stillede spørgsmål

Kompetente myndigheder, centrale kontaktpunkter og CSIRT'er i samme land samarbejder om at opfylde NIS2-kravene. De samarbejder også med politi, Datatilsyn og sektortilsyn inden for luftfart, finans og telekommunikation.

Opstår der et databrud, der også er en NIS2-hændelse, koordinerer NIS2-myndigheden og Datatilsynet. Din virksomhed skal stadig overholde begge regelsæt, men myndighederne deler oplysninger for at undgå dobbeltbehandling.

NIS2 har mekanismer mod dobbeltrapportering. Artikel 35 forhindrer, at to myndigheder udsteder bøder til din virksomhed for samme hændelse. Det nationale samarbejde er netop sat op for at undgå overlap.

Tværsektorielt samarbejde betyder, at viden om trusler deles på tværs af brancher. Virksomheder i tværsektorielle forsyningskæder får varsler hurtigere, fordi de nationale CSIRT'er taler sammen i stedet for at arbejde i siloer.

Den originale tekst fra direktivet

Stk. 1.

Hvor de kompetente myndigheder, det centrale kontaktpunkt og CSIRT'erne i samme medlemsstat er adskilt fra hinanden, samarbejder de med hensyn til opfyldelsen af forpligtelserne, der er fastsat i dette direktiv.

Stk. 2.

Medlemsstaterne sikrer, at deres CSIRT'er eller i givet fald deres kompetente myndigheder modtager underretninger om væsentlige hændelser i henhold til artikel 23 og om hændelser, cybertrusler og nærvedhændelser i henhold til artikel 30.

Stk. 3.

Medlemsstaterne sikrer, at deres CSIRT'er eller i givet fald deres kompetente myndigheder oplyser deres centrale kontaktpunkter om underretninger om hændelser, cybertrusler og nærvedhændelser indgivet i henhold til dette direktiv.

Stk. 4.

For at sikre, at de kompetente myndigheders, de centrale kontaktpunkters og CSIRT'ernes opgaver og forpligtelser udføres effektivt, sikrer medlemsstaterne i muligt omfang et passende samarbejde mellem disse organer og retshåndhævende myndigheder, databeskyttelsesmyndigheder, de nationale myndigheder i henhold til forordning (EF) nr. 300/2008 og (EU) 2018/1139, tilsynsorganerne i henhold til forordning (EU) nr. 910/2014, de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EU) 2022/2554, de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til direktiv (EU) 2018/1972, de kompetente myndigheder i henhold til direktiv (EU) 2022/2557, samt de kompetente myndigheder i henhold til andre sektorspecifikke EU-retsakter, i den pågældende medlemsstat.

Stk. 5.

Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv og deres kompetente myndigheder i henhold til direktiv (EU) 2022/2557 regelmæssigt samarbejder og udveksler oplysninger vedrørende identifikation af kritiske enheder, om risici, cybertrusler og hændelser samt om ikke-cyberrelaterede risici, trusler og hændelser, som påvirker væsentlige enheder, der er identificeret som kritiske enheder i henhold til direktiv (EU) 2022/2557, og de foranstaltninger, der træffes som reaktion på sådanne risici, trusler og hændelser. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at deres kompetente myndigheder i henhold til nærværende direktiv og deres kompetente myndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 910/2014, forordning (EU) 2022/2554 og direktiv (EU) 2018/1972 regelmæssigt udveksler relevante oplysninger, herunder om relevante hændelser og cybertrusler.

Stk. 6.

Medlemsstaterne forenkler rapporteringen ved hjælp af tekniske midler for underretninger omhandlet i artikel 23 og 30.

→ Fuld tekst på EUR-Lex (direktiv (EU) 2022/2555)