Betragtning 57

Medlemsstaterne bør som led i deres nationale cybersikkerhedsstrategier vedtage politikker til fremme af aktiv cyberbeskyttelse som led i en bredere defensiv strategi. Snarere end at svare reaktivt består aktiv cyberbeskyttelse i forebyggelse, opdagelse, overvågning, analyse og afbødning af brud på netsikkerheden på en aktiv måde kombineret med anvendelse af kapaciteter i og uden for det net, der angribes. Dette vil kunne omfatte medlemsstater, der tilbyder gratis tjenester eller værktøjer til visse enheder, herunder selvbetjeningskontrol, opdagelsesværktøjer og fjernelsestjenester. Evnen til hurtigt og automatisk at udveksle og forstå trusselsoplysninger og -analyser, cyberaktivitetsalarmer og reaktionsforanstaltninger er helt afgørende for at muliggøre en forenet indsats med hensyn til på vellykket vis at forebygge, opdage, imødegå og blokere angreb på net- og informationssystemer. Aktiv cyberbeskyttelse er baseret på en defensiv strategi, der udelukker offensive foranstaltninger.