Betragtning 79
Da trusler mod sikkerheden i net- og informationssystemer kan have forskellig oprindelse, bør foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici bygge på en tilgang, der omfatter alle farer og sigter på at beskytte net- og informationssystemer og disse systemers fysiske miljø mod enhver begivenhed såsom tyveri, brand, oversvømmelse, telekommunikations- eller strømsvigt, eller uautoriseret fysisk adgang til, beskadigelse af eller indgreb i en væsentlig eller vigtig enheds informations- og informationsbehandlingsfaciliteter, som kan kompromittere tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller fortroligheden af lagrede, overførte eller behandlede data eller de tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via net- og informationssystemerne. Foranstaltningerne til styring af cybersikkerhedsrisici bør derfor også adressere den fysiske og miljømæssige sikkerhed i net- og informationssystemerne ved at inkludere foranstaltninger til beskyttelse af sådanne systemer mod systemsvigt, menneskelige fejl, ondsindede handlinger eller naturfænomener i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder såsom dem, der indgår i ISO/IEC 27000-serien. Væsentlige og vigtige enheder bør med henblik herpå som led i deres foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici også adressere sikkerheden vedrørende menneskelige ressourcer og indføre passende adgangskontrolpolitikker. Disse foranstaltninger bør være forenelige med direktiv (EU) 2022/2557.