EU kan indgå internationale aftaler med tredjelande og internationale organisationer om cybersikkerhedssamarbejde. Aftalerne kan give disse lande adgang til visse aktiviteter i Samarbejdsgruppen, CSIRT-netværket og EU-CyCLONe.
Alle aftaler skal sikre passende databeskyttelse. EU's normale procedure for internationale aftaler (TEUF artikel 218) gælder.
EU indgår en cybersikkerhedsaftale med Japan. Japanske CSIRT'er kan derefter deltage i udvalgte aktiviteter i CSIRT-netværket og dele trusselsoplysninger om angreb med oprindelse i Asien.
Et tredjeland ønsker at deltage i en koordineret risikovurdering af forsyningskæder, som Samarbejdsgruppen gennemfører. En international aftale giver det adgang, forudsat at landets databeskyttelsesniveau vurderes tilstrækkeligt.
Artikel 17 giver EU mulighed for at indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer. Aftalerne kan give disse adgang til visse aktiviteter i Samarbejdsgruppen, CSIRT-netværket og EU-CyCLONe. Passende databeskyttelse er et krav.
Sådanne aftaler kan styrke varslingen om trusler fra lande uden for EU. Virksomheder med international tilstedeværelse kan få hurtigere og bedre koordinerede advarsler ved grænseoverskridende angreb.
Ja. Alle aftaler skal sikre passende databeskyttelse. Overførsler af personoplysninger skal overholde GDPR's regler for overførsler til tredjelande.
Unionen kan, hvor det er hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF indgå internationale aftaler med tredjelande eller internationale organisationer, der giver mulighed for og tilrettelægger disses deltagelse i bestemte aktiviteter, der foretages af samarbejdsgruppen, CSIRT-netværket og EU-CyCLONe. Sådanne aftaler skal overholde EU-databeskyttelsesretten.