Betragtning 74
Relevante artikler: Artikel 17 – Internationalt samarbejde
Den originale tekst fra direktivet
For at lette en effektiv gennemførelse af dette direktiv, herunder med hensyn til håndtering af sårbarheder, foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici, rapporteringsforpligtelser og ordninger for udveksling af cybersikkerhedsoplysninger, kan medlemsstaterne samarbejde med tredjelande og gennemføre aktiviteter, der anses for hensigtsmæssige til dette formål, herunder udveksling af oplysninger om cybertrusler, hændelser, sårbarheder, værktøjer og metoder, taktikker, teknikker og procedurer, beredskab og øvelser i forbindelse med styring af cybersikkerhedskriser, uddannelse, tillidsskabende tiltag og strukturerede ordninger til udveksling af oplysninger.