Artikel 26 bestemmer, hvilket land der fører tilsyn med en given enhed under NIS2.
Udgangspunktet er simpelt: enheder hører under det land, hvor de er etableret. Der er tre undtagelser. Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet hører under det land, hvor de leverer tjenester. Visse digitale tjenesteudbydere som cloud, DNS, CDN og onlinemarkedspladser hører under det land, hvor de har deres hovedforretningssted i EU. Offentlige myndigheder hører under det land, der har oprettet dem.
Hovedforretningsstedet er der, hvor cybersikkerhedsbeslutningerne primært træffes. Kan det ikke fastslås, bruges det land, hvor cybersikkerhedsoperationerne udføres. Kan det heller ikke fastslås, bruges det land, hvor flest ansatte arbejder.
Er en virksomhed etableret uden for EU, men leverer tjenester i EU, skal den udpege en EU-repræsentant. Repræsentanten skal befinde sig i et land, hvor tjenesterne tilbydes. En EU-repræsentant fritager ikke virksomheden selv for juridisk ansvar.