Betragtning 4

Retsgrundlaget for direktiv (EU) 2016/1148 var artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvis formål er det indre markeds oprettelse og funktion ved at styrke foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af de nationale regler. De cybersikkerhedskrav, der pålægges enheder, som leverer tjenester eller som udfører aktiviteter, der er økonomisk betydningsfulde, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat med hensyn til typen af krav, detaljeringsgrad og tilsynsmetode. Disse forskelle medfører yderligere omkostninger og skaber vanskeligheder for enheder, der udbyder varer eller tjenester på tværs af grænserne. Krav, der stilles af en medlemsstat, og som er forskellige fra eller endog i konflikt med dem, der er pålagt af en anden medlemsstat, kan påvirke sådanne grænseoverskridende aktiviteter i væsentlig grad. Desuden har muligheden for en utilstrækkelig udformning eller gennemførelse af cybersikkerhedskravene i én medlemsstat sandsynligvis konsekvenser for cybersikkerhedsniveauet i andre medlemsstater, navnlig i betragtning af intensiteten af grænseoverskridende udvekslinger. Evalueringen af direktiv (EU) 2016/1148 har vist, at der er store forskelle i medlemsstaternes gennemførelse af det, herunder med hensyn til dets anvendelsesområde, hvis afgrænsning i vid udstrækning blev overladt til medlemsstaternes skøn. Direktiv (EU) 2016/1148 gav også medlemsstaterne meget vide skønsbeføjelser med hensyn til gennemførelsen af de sikkerheds- og hændelsesrapporteringsforpligtelser, der er fastsat deri. Disse forpligtelser blev derfor gennemført på vidt forskellige måder på nationalt plan. Der er lignende forskelle i gennemførelsen af bestemmelserne i direktiv (EU) 2016/1148 om tilsyn og håndhævelse.